GULDALDERKUNST - ‘AT REJSE ER AT LEVE’

‘At rejse er at leve’ skrev H.C. Andersen til Henriette Collin i 1846. Udsagnet er alment kendt, for som reklameslogan er det forlængst taget i brug. Udsagnet er elsket for dets enkelhed, men selv rejste H.C. Andersen og andre guldalder­kunstnere på ingen måde som det sker i dag, hurtigt og ubesværet. Postvognens skrumplen bragte langsomt og beværligt passagererne frem til deres bestemmel­sessted, og H.C. Andersens rejser til udlandet er exceptionelle for deres antal, 29 i alt.

Andre kunstnere, malere og billedhuggere, rejste sjældnere, men blev borte i lang tid, ofte adskillige år, og de oplevede en anden dagligdag end den, de kendte i Danmark. Især kom kunstnerkolonien og livet i Rom til at stå i et længselens skær senere i deres liv.

I første halvdel af 1800-tallet var rejsen ikke blot en rejse langt bort, men også en rejse til specielle egne, og en maler som Martinus Rørbye rejste lige så gerne til Skagen, som han rejste til Grækenland, for begge områder var ukendte for de fleste kunstnere.

Dette foredrag vil se på, hvor forskellige guldalderkunstnere rejste hen, og hvilke indtryk de bragte med tilbage.

Constantin Hansen: Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837

© arttalk.dk Foto: Wikimedia Commons