 |
| Harald Giersing: Mindet, Kristiansø, 1911 |
“Jeg har altid haft svært ved at se, hvordan et Landskab egentlig saa ud, hvis jeg ikke af en stor Mester har faaet Nøglen til det. Jeg har indeligt følt og erkendt et Lands særegne Natur dér, hvor den er blevet mig fortolket af en Maler . . . . . Da jeg som ung Pige rejste i Holland, forstod jeg alt, hvad Landskaberne og Byerne sagde, fordi de gamle hollandske Mestre venligt tjenstgjorde som Tolke og i det blaa Umbrien omkring Perugia blev jeg i Giottos og Fra Angelicos Hænder ganske stille helliggjort. I Schweiz, hvor jeg ikke har haft en stor Kunstner til at tage mig ved Haanden, har jeg undertiden maattet gøre mig umage for ikke at forbinde Bjergenes og Søernes Skønhed med kolorerede Postkort”.
Ordene er Karen Blixens, og sandt er det, at kunstnere - malere såvel som forfattere/digtere - har åbnet vore øjne for skønheden i et landskab. Mange forfatterne har besunget Danmark, og mange malere har gengivet danske lokaliteter med stor kærlighed. Dette foredrag følger i deres fodspor. Vi skal se billederne og høre de begejstrede ord.
Vi skal vandre igennem Danmarks forskelligartede natur, og vi skal igennem maleres og forfatternes øjne genopdage Danmarks mange særprægede og skønne egne. I nord med P. S. Krøyer, der malede blå strande i Skagen, via Fritz Sybergs fynske kålmarker og skyggefulde Søndermarken på Frederiksberg malet af Erik Hoppe, til Harald Giersings sommer og hav set gennem grønne træer på Christiansø mod øst.
Vi skal høre Thøger Larsen beskrive Lemvig, H.C.Andersen besynge Danmark, Johannes V. Jensen fortælle: ’Nu breder hylden de svale hænder mod sommermånen’, og vi skal lytte til Hans Mølbjerg, der i 1979 skriver: ‘Mine hænder har rørt ved himlen. Jeg ser på dem de er blå og meget tynde gennemsigtige. Alt hvad jeg rører ved er blåt.’
© arttalk.dk Fotos: WikiMedia Commons